Gæsterum
Får du overnattende gæster og har ikke selv plads i lejligheden, kan du leje et af de tre skønne gæsterum, som ejerforeningen råder over. Alle tre værelser er udstyret med senge i bedste kvalitet, topmadras og rullemadras samt allergivenlige dyner og puder. Husk blot selv at medbringe sengelinned.
De tre gæsterum er placeret på 5. sal med adgang fra køkken-/bagtrapperne til hhv. 13, 15 og 21.
Gæsterum 21
Gæsteværelset i nr. 21 er udstyret med to enkeltmandssenge (2 x 80 cm x 200 cm), lille håndvask og har direkte adgang til toilet og bad i kælderen.



Gæsterum 15
Gæsterummet i nr. 15 har en dobbeltseng (180 cm x 200 cm) samt en skrivebordsplads – det er et lyst og rummeligt værelse og ideelt når du eller dine gæster har brug for ro til at skrive eller læse under deres ophold.



Gæsterum 13
Det hyggelige gæsterum i nr. 13 er udstyret med en ¾ seng (140 cm x 200 cm) og ligeledes et skrivebord, hvorfra du kan nyde udsigten over byens tage.
Når du reserverer et gæsterum, er det tilgængeligt fra den første reserverede dag kl. 12 og skal efterlades igen senest 10.00 på den sidste dag.
Alle beboere i huset kan benytte gæsterummene, husk blot at reservere i god tid – vær dog opmærksom på, at din reservation først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse herom.
Du kan i nedenstående kalender se bookingoversigten over de forskellige gæsteværelser, samt studierummet.
Prisen for at leje et gæsterum er 100 kr./nat (samt 200 kr. i depositum).
En lejeperiode kan maksimalt være 4 fire nætter. Rummene skal efterlades i pæn og ren stand.
Er du interesseret i at leje et gæsterum, send da en mail til gæsterumsbestyreren på gaestevaerelse@gmail.com, hvori du bedes oplyse datoer for ønsket reservation samt dine kontaktoplysninger.

