Gårdhaven

Historie

Indtil 1989 var gården bag ejendommen adskilt af hegn på kryds og tværs samt fyldt med baghuse, pissoirer, affaldstønder, fritliggende bunker med storskrald, faldefærdige og rådne skure til cykler og kun fire træer, for ikke at nævne hundelorte og vildkattejammer. 

Her er et luftfoto fra 1949 hvor alle baghusene kan ses.

I 1986 blev alle karréens beboere indkaldt til et stort orienteringsmøde, hvorefter der blev afholdt en lang række møder, hvor beboerne i fællesskab med saneringsselskabets arkitekt i detaljer planlagde det nye gårdanlæg. 

Dette var en udsædvanlig nærdemokratisk proces, der efter utallige tegningsudkast resulterede i et forslag der blev forelagt Byfornyelsesselskabet København, som af kommunen var udpeget til at stå for udførelsen. I sommeren 1989 blev bulldozerne så kørt frem og inden vinteren var anlægget etableret.

Dengang var prisen for hele herligheden 0 kr. for beboerne. Dannelsen af gårdlauget skete nemlig ikke på initiativ fra karréen, men i kraft af saneringsloven blev der i 1986 tinglyst en række servitutter for alle ejendomme, der lovmæssigt satte betingelserne for gårdarealets ejerskab, benyttelse, drift og forvaltning. Disse betingelser gælder også for gårdlauget i dag og det kan f.eks. ikke opløses uden myndighedernes godkendelse.

De enkelte ejendomme måtte i den forbindelse afstå fra alle matrikulære arealrettigheder og forpligte sig økonomisk i fælleskab for at drive gårdlauget.

Som en slags kompensation for tabet af disse rettigheder, og for at sikre gårdsammenlægningens succes, blev selve etableringen af anlægget finansieret af kommunen (dvs. Skatteborgerne) – en ”gave” til karréens beboere på ca. 1,3 millioner kr. svarende til godt 5.000 kr. per husstand.

Indirekte demokrati; medlemmer og repræsentanter

Nogen vil måske mene, at det ikke forekommer videre demokratisk med en snæver kreds på 11 medlemmer i gårdlauget, nemlig ét medlem for hvert af de 11 ejendomme i karréen. Dette kan der imidlertid ikke ændres ved, jf. de tinglyste servitutter og vedtægter.

På den anden side er demokratiet sikret på indirekte vis gennem de enkelte ejer- og andelsboligforeningers generalforsamlinger. For beboerne i udlejningsejendomme må man sige, der i denne forbindelse hverken er mere eller mindre demokrati end der er i forbindelse med lejeboliger i øvrigt.

Under alle omstændigheder er alle beboerne i gårdlauget velkomne til at komme til generalforsamlingen og give deres besyv med. 

Det er dog op til ejerskabet i hver enkelt ejendom at informere ejendommens beboere om generalforsamlingens afholdelse, dagsorden, mv.

Alle 11 ejere modtager fra gårdlaugets bestyrelse: en indkaldelse til generalforsamling med regnskab og forslag til budget, generalforsamlingsreferat, samt referat fra alle bestyrelsesmøderne.

På generalforsamlingen har hver ejendom det antal stemmer som svarer til den enkelte ejendoms antal bruttoetage m². 

Retfærdighedsprincippet er her, at jo flere m² en ejendoms lejligheder udgør, jo flere beboere huses der, dvs. jo flere beboere, jo mere indflydelse. 

I bestyrelsen stemmes der almindeligvis ikke om sagerne, men i givet fald har hvert bestyrelsesmedlem én stemme.

Gårdlauget har dermed 11 medlemmer, der udgør karréens bebyggelse. Det betyder dog ikke, at den enkelte beboer er undtaget laugets vedtægter og bestemmelser.

Laugets højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes én gang årligt.

Generalforsamlingen består således af de 11 medlemmer, eller rettere af en repræsentant fra hver ejendom, der ved fremlæggelse af an fuldmagtserklæring fra ejerskabet i vedkommende ejendom, skal dokumentere at vedkommende har ret til at afgive stemme på generalforsamlingen på sin ejendoms vegne.

På generalforsamlingen nedsættes en bestyrelse, der i det følgende år skal varetage den daglige drift. Alle 11 medlemmer kan lade sig repræsentere i bestyrelsen.

I ejendomme der er opdelt i ejerlejligheder eller andelsboliger udpeges ejendommens repræsentant i gårdlauget, typisk af ejendommens bestyrelse eller evt. på ejendommens generalforsamling.

I udlejningsejendomme må beboere, der ønsker at repræsentere ejendommen, som nævnt før, indhente udlejers skriftlige samtykke hertil.

Brug af gården

Gården i dag er et fællesanlæg, der drives af Hesteskokarréens Gårdlaug, hvis medlemmer er de mere end 250 husstande omkring den.

For at kunne drive et tidssvarende og velfungerende gårdmiljø med frodig beplantning opkræves udgifter fra hver husstand, der betales som en del af sine fællesudgifter til ejerforeningen. Udgifterne ved driften af gårdlauget dækker bl.a. renholdelse, snerydning, gartnerisk vedligeholdelse, reparationer, nyanskaffelser, administration og regnskabsrevision. 

Ifølge servitutterne er intet i gården eller noget der befinder sig på gårdens område privat eller tilhører den enkelte ejendom. En vigtig pointe for gårdanlæggets brugere: man skal kunne føle sig velkommen til f.eks. at sidde i solen, ligegyldigt hvor i gården solens stråler rammer. 

Det betyder også, at bebeboere der for egen regning har anbragt borde og stole i gården ikke kan forbyde andre at benytte dem, hvis de er ledige.

Gårdanlægget renholdes af et ejendomsservicefirma, der også står for pasningen af ”det grønne”, men beboerne skal selv sørge for at holde orden med inventar, legesager, grills mv. Sørg for at efterlade sandkasserne tildækkede, så gårdens katte ikke benytter disse til at besørge i.

Der er etableret tre affaldsstationer i gården, hvor der ved hvert område er containerne til sortering af affald. Københavns kommune varetager renovationen, og da der løbende sker ændringer af affaldssorteringen, vil containerne blive udskiftet herefter. Hver husstand får omdelt information fra Kommunen om de affaldstyper der skal sorteres efter.

Som udgangspunkt vil der være opstillet containere til

• Madaffald
• Restaffald
• Pap
• Papir
• Plastik
• Metal 
• Elektronik
• Batterier

Du kan holde dig opdateret via kommunens hjemmeside om affaldstyperne samt sorteringsguides.

Derudover er der etableret to storskraldsrum, ét i den østlige ende samt ét i den vestlige ende af gården. Disse rum er indrettet med containere til storskrald, miljøskabe til anbringelse af miljøfarligt affald, samt reoler fungerende som byttecentral.

Alt glasaffald anbringes i den kommunale glascontainer der er opstillet på gadehjørnet af Sofiegade/Dronningensgade.

De generelle ordensregler for brug af gården, vedtaget på gårdlaugets ekstraordinære generalforsamling d. 21/5- 1991. Revideret på generalforsamlingen d. 4/5 – 1998, er listet nedenfor:

1. Gårdanlægget må benyttes af beboerne i karréen samt af disses private gæster. Beboerne bedes medvirke til at ordensreglerne overholdes, og at anlægget skånes og benyttes til glæde for beoerne. Personer, der ikke er bosat har ikke adgang til at benytte anlægget. 
2. Hunde skal føres i snor i anlægget. Hunde må ikke luftes i anlægget. Hundens ejer skal straks fjerne eventuelle efterladenskaber, hvis der alligevel skulle ske ”uheld”. 
3. Fodring af fugle og katte ved nedkastning af brød mv. Fra vinduerne er ikke tilladt. 
4. Brug af transistorradioer o.l. samt støjende underholdning  i øvrigt må ikke være til gene for de øvrige beboere. I tiden fra kl. 22.00 til 08.00 må der ikke foregå støjende adfærd i gården. 
5. Gårdfester/arrangementer i gården skal i hvert tilfælde forelægges gårdlaugets bestyrelse. 
6. Affald må kun henlægges i affaldscontainerne. Storskrald henlægges på den anviste plads. 
7. Cykler skal stilles i gådens cykelstativer. Cykler må ikke stilles i portene m.v. Såfremt cykler alligevel stilles i karréens porte fjernes disse uden varsel af gårdlaugets bestyrelse. Såfremt det konstateres, at der i anlægget henstår cykler, der er defekte eller af lignende grunde ubruelige, vil disse ligeledes blive fjernet. 
8. Kørsel på knallert, motorcykel eller lignende i gården er ikke tilladt. Parkering af biler og motorcykler i gården er ikke tilladt. 
9. Eventuelt legetøj, der af børnene er medbragt på opholdsarealet, må af de pågældende eller af deres familie fjernes ved legetidens ophør. Sandkassen skal tildækkes efter brug. 
10. Al færdsel i de beplantede bede og afbrydning af grene fra træer og buske er ikke tilladt. 
11. Døre og porte skal holdes aflåste og nøgle til fælles porte må ikke overdrages til uvedkommende. 
12. Eventuelt hærværk på materiel, gårdbelægninger, træer, planter , borde, bænke og legeredskaber m.v. medfører erstatningspligt. 
13. Overtrædelse af dette ordensreglement har samme retsvirkning, uanset på hvilken af grundene overtrædelsen sker, som overtrædelse af den enkelte ejendoms ordensreglement, og kan i givet fald medføre ophævelse af lejemålet i overensstemmelse med lejelovens bestemmelser eller fortabelse af beboelsesretten i overensstemmelse med den enkelte andels- /ejerlejlighedsforenings vedtægter. 

Har du forslag eller meninger du gerne vil bringe frem, er du velkommen til at kontakte din ejendomsrepræsentant i gårdlauget.